Gode råd til hvordan du undgår skimmelsvamp
Skimmelsvampe kan i de fleste tilfælde undgås, hvis du holder boligen tør og sikrer, at der er god ventilation.
Du kan holde luftfugtigheden nede i hjemmet ved at følge disse gode råd mod skimmel:
- Sørg for at lufte godt ud – lav gennemtræk i boligen 5-10 minutter flere gange dagligt. Du skal være ekstra omhyggelig med udluftningen på badeværelset og i køkkenet, når du har været i bad eller laver mad.
- Sørg altid for at bruge emhætten, når du laver mad. Tjek at udsugning og aftræk virker som det skal.
- Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri.
- Hold den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen må ikke være lavere end 18 grader.
- Hvis der opstår vandskade, skal du sørge for at kontakte ejendomskontoret eller din udlejer, så skaden kan blive udbedret hurtigst muligt.
- Hold friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge åbne, og se om aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene. Kontakt ejendomskontoret eller din udlejer hvis du er i tvivl.
- Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge.